Connie Vejter, Ejer af Abacus Råd & Regnskab
"Hvordan er man både effektiv og fleksibel, altså mens man er på weekendtur, på ferie, eller bare har lyst til at besøge sin familie, som har valgt at befinde sig ude i verden?
Jeg vil SÅ gerne kunne opleve verden og samtidig have mit arbejde med på farten!
Efter lang tids on/off søgen, fandt jeg fornylig to ekstra skærme; lette at pakke sammen og sætte op, fungerer perfekt på hver sin side af ThinkPad’en og fylder minimalt.
MEN! Og her kommer udfordringen… For det fylder alligevel ikke så lidt, at det hele kan være i min ellers meget fancy og flotte dametaske, som jeg holder meget af OG som har været med mig, langt ude verden!
Det kan være i en stor rygsæk eller en lille weekend trolley… men ingen af delene særlig fancy, som min skønne førnævnte dametaske.
Men udfordringen er løst! Og på flotteste vis!
Tusind tak til Anne.
Som har designet og syet TASKEN, som passer til netop MIN transportable arbejdsplads, den er SÅ flot og lækker og jeg måtte selv bestemme det hele! Den er lavet af sort blødt kalveskin, med passende skumfyld og afstivning, og læg lige mærke til det flotte røde inderfoer i suede-style-gris…
Og bedst af alt, når arbejdet ikke skal med, er det stadig en flot og fancy dametaske!